Åbningstider

Du kan kontakte os alle dage mellem 11-20.

Du kan kontakte os her:

http://www.nfbio.dk/support

support@nfbio.dk

tlf. 70131211

Følg

Betalingsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

Aftaleindgåelsen
Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når Nordisk Film Biografer A/S har registreret betalingen.

Levering
Når købet er blevet bekræftet kan billetterne afhentes i biografen. For at få udleveret billetterne skal du medbringe den afhentningskode, som står i den tilsendte bekræftelse.

Betaling
Du kan betale Online med Dankort, Visakort, Visa Electron, JCB, Eurocard og Mastercard. Betaler du med betalingskort hæves beløbet på din konto, når billetterne er klar til afhentning. Al kommunikation, vedrørende betaling, mellem dig og DIBS, der er Nordisk Film Biografers betalingsformidler foregår krypteret. Der er således ikke andre, der kan se dine kortoplysninger. Dine kortoplysninger sendes direkte til PBS, og Nordisk Film Biografer A/S har ikke adgang til kortoplysningerne. Der opkræves alene det gebyr PBS kræver for at håndtere betalingen.
For reservationer opkræves et gebyr på Kr. 10,00 pr. transaktion.
Har du optjente point på vores bonusprogram, kan disse anvendes som betaling. Point kan kun anvendes til køb af hele billetter og ikke som en del af en billet betaling.

Reservationer
Da der ved reservationer ikke er indgået en bindende handel fra nogen af parterne kan der fra reservationstidspunkt til købstidspunkt ske ændringer i priser og sal/sædetildeling.

Billetten
Billetten er dit adgangstegn til et konkret arrangement/forestilling. Billetten er gyldig for ihændehaver og vil som udgangspunkt ikke blive refunderet ved bortkomst.

Bortkomst
Såfremt afhentningskoden mistes kan billetterne udleveres ved henvendelse i biografens billetkontor. Billetterne udleveres kun mod forevisning af gyldig billedlegitimation samt oplysninger om hvilket telefonnummer og e-mail adresse, som er opgivet ved købet. Såfremt 3. part har afhentet billetterne ved hjælp af afhentningskode eller afhentningskort udleveres erstatningsbilletter ikke.

Om fortrydelsesret Købet af en biografbillet er ikke omfattet af fortrydelsesretten i forbrugeraftaleloven. Vi tilbyder dog som en service at refundere købte billetter ved henvendelse i biografens billetkontor inden forestillingens start.

Billetter købt online refunderes af sikkerhedsmæssige årsager kun til det kreditkort, der er brugt til at købe billetterne, hvorfor dette skal medbringes. Du skal kunne fremvise billedlegitimation (pas eller kørekort). Anden billedlegitimation + sygesikringsbevis kan også benyttes. Har du betalt din billet med point, sættes disse tilbage på din bonus konto. Point er først endeligt optjent, når forestillingen er gennemført.

Betalingskortgebyret refunderes ikke.

Købte billetter til koncerter, foredrag, live events broadcastet via satellit og forestillinger indeholdende mad og drikke refunderes ikke.

Aflysning
I tilfælde af aflysning refunderes billetterne ved henvendelse i biografens billetkontor. Ændring af sal samt mindre ændringer i spilletidspunkt er ikke en aflysning.

Reklamation
Enhver form for reklamation skal rettes direkte til biografen.

Persondatapolitik
I forbindelse med købet, er det nødvendigt, at du angiver oplysninger som fx navn, adresse, og e-mail adresse. Du kan også oprette en profil med yderligere oplysninger. Nordisk Film Biografer A/S videregiver ikke nogen oplysningerne til 3. part. Som kunde kan du altid få indsigt i de oplysninger Nordisk Film Biografer A/S har registreret om dig. Du kan også gøre indsigelse mod registreringen i henhold til persondatalovens regler herom.

Forbehold
Nordisk Film Biografer A/S tager forbehold for fejl i de listede priser og for udsolgte arrangementer. Nordisk Film Biografer A/S forbeholder sig ret til at ændre på sal og pladstildelingen indenfor samme billetkategori, samt flytte til anden kategori mod at udbetale kunden en eventuel prisdifference.

Kontakt informationer

Nordisk Film Biografer A/S

Mosedalvej 14

2500 Valby

Tlf. 70 13 12 11

CVR: 28344910


Henvendelser vedrørende betaling kan også rettes til betaling@nordiskfilm.com.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere.